Er du lejer?

Er du lejer, og sender udlejer skatten videre til dig, bør du sikre dig, at ejendomsvurderingen er korrekt og du betaler den korrekte ejendomsskat.

Der er mange udlejede ejendomme, hvor der aldrig har været klaget over den offentlige ejendomsvurdering, da udlejer kontraktmæssigt sender ejendomsskatten videre til lejer.

Det betyder, at den offentlige ejendomsvurdering, for netop udlejede ejendomme, ofte er fejlbehæftede og ude af trit med den aktuelle markedssituation. Udlejede erhvervsejendomme indeholder derfor ofte et ikke ubetydeligt potentiale for nedsættelse af ejendomsvurderingen og dermed tilsvarende nedsættelse af ejendomsskatten.

Om os

Dansk Ejendomsforvaltning har stor erfaring med at assistere lejere med at klage over ejendomsvurderingen.

Kontakt Dansk Ejendomsforvaltning og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, som lejer, med at få nedbragt ejendomsskatten og dermed dine udgifter.

Hvis du ønsker at påklage historiske vurderinger, skal du rette henvendelse til udlejer og anmode om brevet (alle sider) ”Nu kan du klage over historiske vurderinger". Når du har modtaget brevet, kan klageforløbet igangsættes.

Brevet (alle sider) ”Nu kan du klage over historiske vurderinger", sendes til Dansk Ejendomsforvaltning og vi kan afklare om der er grundlag for at påklage den offentlige vurdering.